pest-management
Beskyt tebladet
Skadedyrsbekæmpelse
Integreret skadedyrsbekæmpelse (Integrated Pest Management – IPM) er nøglen til en bæredygtig skadedyrskontrol. Formålet er at indføre kulturelle, biologiske, automatiserede, fysiske og andre mindre farlige strategier for at minimere brugen af pesticider. IPM er derfor en grundig undersøgelse af alle disse tilgængelige teknikker til skadedyrskontrol og den efterfølgende integrering af brugen af disse for at forbedre den biologiske balance. IPM skal bidrage til at nedbringe mængden af skadedyr, samtidig med at brugen af pesticider og anden indgriben holdes på et økonomisk niveau, og sideløbende med at sundheds- og miljørisikoen minimeres.
God praksis
Leddyrsskadedyr og svampesygdomme
Lokale plantagers jordbrugsmanualer bør indeholde detaljerede metoder til at håndtere skadedyr og sygdomme på i området med vægten på dyrkningskontrol. Procedurer og konventioner, der giver bemyndigelse til effektiv kontrol, skal være på plads. I Østafrika bør brugen af insektgifte, midegifte og svampegifte på modne teplanter undgås undtagen i meget ekstraordinære tilfælde. Sygdoms- og insektproblemer burde ikke kunne optræde i større omfang, og ældre teplanter vil næsten altid vokse sig fra korttidsangreb, som fx røde mider, uden at der er behov for brug af insektgifte. Kemisk anvendelse kan eventuelt også dræbe skadedyrenes naturlige fjender og dermed bane vejen for udvikling af en epidemi og bør derfor kun benyttes inden for et veldisponeret IPM-program.
Nøglekrav til et IPM-system omfatter:
Ingen forebyggende brug af pesticider.
Rutinemæssige dyrkningskontroller (såsom destruktion af udklækningssteder og vedligeholdelse af et godt bunddække)
Udvikling af systemer til overvågning af mængden af de vigtigste skadedyr, baseret på viden om livscyklus og naturlige fjender
Etableringen af grænseværdier, der kan udløse en handling, og som gælder for de vigtigste skadedyr, baseret på økonomiske skadeniveauer.
Hvis brug af pesticider er nødvendig, er selektiv brug vigtig, så økobalancen ødelægges mindst muligt, og operatørens sikkerhed sikres.
Brug af pesticider
Pesticider må ikke anvendes, hvis arbejderne ikke er uddannet heri, passende anvendelsesprocedurer ikke er på plads, eller passende udstyr og beskyttelsesbeklædning ikke er tilgængeligt.
Brug af pesticider bør begrænses til de pesticider, der er blevet anbefalet af nationale te-forskningsinstitutter og officielt godkendt til formålet af nationale regulativer.
Pesticider bør udvælges under hensyntagen til, hvor giftige de er for økosystemet på land og i vand, således at risikoen for brugerne og miljøet reduceres. Ledelsen må kunne retfærdiggøre enhver brug af pesticider.
Beslutning om køb af pesticider skal træffes under hensyntagen til kvaliteten (lavprisprodukter kan indeholde giftige biprodukter), og den bestilte mængde må ikke overskride den mængde, der kan forventes at blive brugt inden udløbsdatoen. Der bør købes hos udbydere, der vil tage tomme beholdere tilbage, for at sikre korrekt bortskaffelse.
Pesticider skal opbevares forsvarligt, og der skal foreligge sikre og klart definerede og håndhævede procedurer, inklusive handlingsplaner, i tilfælde af udslip. Sprøjteredskaber skal være designet og vedligeholdt med henblik på den mest effektive anvendelse og et minimall forbrug af kemikalier for at opnå det ønskede resultat. Det er vigtigt at minimere spredningen, når der sprøjtes, specielt hvor vandløb kan blive forurenede eller i nærheden af boliger.
•Brugen af pesticider skal registreres nøjagtigt, og der skal være stor fokus på operatørsikkerhed:
Uddannelse og genoptræning,
•Passende beskyttelsesbeklædning med regelmæssig kontrol og udskiftning skal stilles til rådighed,
•Personlige vaskefaciliteter skal være tilgængelige og bruges efter arbejdet med pesticider. Al beklædning og udstyr skal vaskes og rengøres forsvarligt.
Rutinemæssige sundhedstjek af operatørerne og hensigtsmæssige foranstaltninger inkluslive førstehjælp i tilfælde af forgiftning, adgang til modgifte.
Ukrudtskontrol
Sørg for, at der anvendes miljømæssigt og medicinsk sikre sammensætninger i overensstemmelse med industrielle og rådgivende instansers anbefalinger og at der benyttes sprøjtemetoder med lille volumen. For at opnå en miljømæssigt bæredygtig ukrudtskontrol og reducere risikoen for at udvikle ukrudtsmiddelresistens kan man tilrettelægge og indføre et program til ændring af de aktive ingredienser. Ultra-lavvolumen- eller lignende teknologier bør bruges for at minimere niveauerne for kemiske udledninger. Punktsprøjtning med en hensigtsmæssig udvælgelse af ukrudt bør praktiseres. Indarbejd omkostningseffektive metoder til mekanisk kontrol, inklusive brugen af gødninger, frem for brug af ukrudtsmidler. Manuel ukrudtsbehandling anbefales til husmandssteder uden adgang til passende ukrudtsmidler, sprøjteredskaber og beskyttelsesbeklædning.
Potentielle områder for forbedringer
Støt forskningen i biologiske kontrolmekanismer (rovdyr, snyltere, biologiske svampedræbende midler, feromoner) som IPM-værktøjer. Hvor forskningsresultaterne er lovende, bør deres systemer indarbejdes i behandlingsmetoderne, og deres effektivitet og konsekvenser i skadedyrsbehandling og det omgivende miljø evalueres. Hvis ukrudt er et problem blandt de voksne teplanter, bør det overvejes, om det kan skyldes beskæringsstrategien. En længere beskæringscyklus eller en højere beskæringshøjde kan resultere i, at der trænger mindre lys gennem teafgrøderne og dermed kommer færre ukrudtsplanter. Undgå "skiffing", med mindre denne proceduren giver en særlig fordel for virksomheden, fx en bedre balance mellem kvalitet og kvantitet i Indien. • Brug manuel ukrudtskontrol i afgrøderne.
undefined